Herreafdelingen drager i denne weekend til Bornholm for at forberede sig til den kommende sæson.

Cirka 25 mand tager fredag eftermiddag færgen til Rønne hvor der allerede fredag aften venter en kamp for klubbens 1. hold imod Københavnsserieholdet Rønne FB kl 19.00. Senere på aftenen bliver det 2. holdets tur mod Knudsker IF, kl 20.45 – et tidspunkt der leder ens tanker hen på Champions League, sikker ikke helt tilfældigt.

Lørdag står den på sightseeing og hygge for drengene, før det går løs igen for begge hold. Kl 14 er der rematch mellem PI1 og Rønne FB, og kl 16 tørner PI2 ud mod Viking. Det hele foregår på kunstgræsbanen ved Rønne Stadion. Vel mødt!