Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af et helt unikt fællesskab og være med til at udvikle klubbens højst rangerede hold!
Politiets Idrætsforening søger nemlig en ny assistenttræner til damernes førstehold, som spiller i Københavnsserien. For at sikre at damerne får de bedste forudsætninger, mangler holdets træner, Dennis, hjælp til koordinering til træning og kampe, samt løbende sparring.
Holdet træner én gang ugentligt, hver onsdag, i Valby Idrætspark med et fremmøde på 20-25 spillere. Damerne har spillet sammen længe og er godt sammentømret på banen – og udenfor banen.
I januar-marts foregår træningen kl. 19-21.30 og forår/efterår kl. 18-19.30.
Vi forventer ikke en bred træner-eller fodbolderfaring, men vi lægger nærmere vægt på at du har en interesse for fodbold og har lysten til at hjælpe holdet. Så skal vi nok sørge for at klæde vores kommende assistent godt på.
Det vigtigste for os er engagement, stabilitet ift. fremmøde og godt humør.
Hvad tilbyder vi:
- Stor tøjpakke
- Sparring med klubbens erfarne trænere
- Betalt kontingent, såfremt du selv ønsker at spille på et af klubbens øvrige hold
- Betalt deltagelse ved sociale arrangementer – min. 3-4 årligt
- God fodbold, fællesskab og foreningsliv
Lyder dette som noget for dig, eller har du blot spørgsmål, så tøv ikke at kontakte;
Cheftræner Dennis Braimovic på tlf: 31 64 94 74
Bestyrelsesformand Julie Jørgensen på tlf: 61 40 80 81 eller mail formand@pifodbold.dk
OBS: Foreningens medlemmer består både af civile, studerende, og politiansatte, og er derfor en åben forening for alle.
Vi ser frem til at høre fra dig